EFPT

FYP repræsenterer danske uddannelseslæger i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri internationalt gennem European Federation of Psychiatric Trainees (EFPT), som består af FYP-lignende organisationer fra 35 europæiske lande. EFPT arbejder for at styrke psykiatrisk uddannelse, forskning og internationalt samarbejde. EFPT afholder et årligt forum med en generalforsamling, som ofte finder sted i juni eller juli. Der er mulighed for at deltage i det faglige program, samt netværks- og politiske aktiviteter.

FYP’s internationale udvalg i EFPT består af:

  • Delegeret: Farshid Monshizadeh Tehrani
  • Observatør: Kristine Bach Korsholm Knudsen
  • National koordinator: Frode Söderhjelm Dinkelspiel

Delegerede og observatører repræsenterer FYP ved EFPT’s årlige forum og løbende internationale møder. Delegerede har stemmeret i EFPT, kan påtage sig organisatoriske roller og lede arbejdsgrupper.

EFPT organiserer også et exchange-program, hvor internationale uddannelseslæger kan deltage i kliniske udvekslingsophold i Danmark. Programmet finder sted to gange om året og koordineres af den nationale koordinator.

Årsmødet for 2026 afholdes i Bukarest, Rumænien d. 14. til 18. juli 2026.

Læs mere på https://efpt.eu eller kontakt FYP’s internationale repræsentanter for yderligere information.
Ved interesse, kontakt: drfarshidmonshizadeh@gmail.com

Nordisk Samarbejde

FYP arbejder på at etablere et nordisk samarbejde med de skandinaviske og baltiske lande. Formålet er at styrke regionalt samarbejde, give mulighed for deltagelse i hinandens årsmøder og udvikle fælles faglige og organisatoriske projekter.